| Formanden har ordet ... |
|
|
|
| Fredag, 28. marts 2008 16:11 | |
|
Som blot en tilskuer på sidelinien, der følger med sine børnebørn til deres håndboldtræning bliver man først og fremmest imponeret over det engagement de sammen med andre unge lægger for dagen. Hvor får de det dog fra? Jo mere sidelinie-entusiast man bliver og ikke kun fokuserer på de føromtalte børnebørn, går det efterhånden mere og mere op for en, at engagementet i høj grad skyldes alle de fremragende trænere der er tilknyttet ungdomsafdelingen i VHC Vidar. Det er ikke blot en spørgsmål om at forestå træningstimerne, men også tilrettelægge turneringer – stævner – forældrekørsler – forældremøder – socialt samvær – håndboldskoler ect.ect. Et virkeligt stort stykke frivilligt arbejde til gavn for den enkelte, men så sandelig også for bredden af ungdomsspillere klubbens identitet og idrætsmiljø bygger på. Fra at se på mini mix træningen hvor leg med bold, og håndboldens svære 3 skridts regel bliver indøvet, og hvor træneren ind imellem skal tørre en tåre bort eller binde snørebåndene på podernes flotte håndboldsko, til ynglinge- og senior holdenes træning som er benhård, indgår de samme ingredienser – det skal også være sjovt at spille og gå til håndbold. At se hvordan man har evnet at kombinere de kommende seniorspillere med de nuværende junior- og ynglingespillere er meget inspirende. At give de unge en ballast til når det for alvor bliver ”tough” i de voksnes rækker og ikke mindst at få nogle sociale bindinger mellem ung og voksen. Dette er en del af ånden i VHC Vidar – vi vil gerne vinde, men det sociale er også af stor vigtighed for os. Derfor er det med glæde at vi konstaterer at når de unge og seniorne knokler rundt ude på banen, så sidder nogle af de ældste medlemmer i klubben og snakker om fordums tider, hvordan de husker de nu voksne spillere, da de var små poder med ble på. Selvom sommeren nu går på hæld og hvor turneringen er i sin opstartfase, har ungdomsafdelingen på ingen måde ligget i dvale. Klubben har – som sædvanligt, deltaget i forskellige stævner og gjort sig flot bemærket på det sportslige område, men lige så vigtigt også præsenteret klubbens sociale ånd på bedste vis. Det skal som nævnt være sjovt at spille håndbold, men det er også en stor oplevelse at se på spillernes udfoldelser på banen. Så derfor forældre – bedsteforældre – søskende – venner m.fl. Bak klubbens spillere op til deres kampe. Der kan være mange på sidelinierne, det fortjener det efter deres ”slid” i træningstimerne. Jeg ønsker alle en god sæson. Med sportslige hilsner |
|
| Senest opdateret ( Torsdag, 3. april 2008 07:42 ) |
Nyhedder fra SHF
Nyhedder fra KHF
Tilfældige billeder
.jpg)







